Rådgivning​

Vælg rådgivnings område herunder​.

​Kernestyring®

Mindre end halvdelen af de produktionsbesætninger der indkøber navnesæd (landrace eller Yorksire) er med i KerneStyring. Er du en af dem?

KerneStyring er kort fortalt et avls-redskab som giver en karakter, et indeks, på hundyrene i besætningen. Indekset bruger man til at udvælge de hundyr der skal være mødre til egenproduktionen af polte.

En del besætninger bedømmer i dag deres søer til videre avl udelukkende ud fra den enkelte sos resultater. Hvor mange omløbninger, lette faringer, mange levendefødte, få dødfødte og så videre. Ved brug af KerneStyring i sådan en besætning vil man kunne hæve indekset med 12 point i gennemsnit.

Og hvad er det så værd?
En polt med indeks 101 frem for 100 er 22,50 kr mere værd, også ude i DIN besætning. Nu får man ikke meget for 22,50kr i dag, men med en forskel på 12 indeks-point på besætninger med og uden KerneStyring er det 270kr pr polt. I en besætning med 250 søer er poltebehovet ca 150 dyr pr år. Det giver en mer-værdi af poltene på godt 40.000,-
Har du 500 søer vil mer-værdien af det dobbelte antal polte også være det bobbelte, altså 80.000,-

Og hvad kræver det så?
I en besætning som har produceret sine egne avlsdyr gennem flere år vil søerne ikke have nogen kendt afstamning. Så de eksisterer ikke i avlssystemet! Det man praktisk gør er at oprette alle søer med et ID nummer i avlssystemet og så registrerer man nummeret på den orne man løber med. Afkommet vil hermed på tildelt et indeks. Falder ornen i indeks efter løbning (indeks på ornen ved tapning er typisk 115-140) så falder indekset også på afkommet. Efterhånden som poltene bliver løbeklare kan man se deres indeks og derudfra vurdere om de skal være mødre til næste generation.

Top-besætningerne har omkring 40-50% af løbningerne med L- og Y-sæd på polte.

Bruger du i forvejen et program som Agrosoft (eller bedriftsløsning )er mer-arbejdet efter den første oprettelse af søerne ikke overvældende. Flere af vore kunder siger de bruger 15 minutter ekstra om ugen til isætning af øremærker og indberetning til Danavl.

Ring til Mogens Bækgaard 40 88 48 90 og få lavet en aftale!​​

APV - Arbejdspladsvurdering - ​er det noget DU mangler at få lavet?​

Hvis du endnu ikke har fået lavet dig en APV, som skal forefindes i alle bedrifter, der har ansatte, så er det en rigtig god ide, at få gang i det.

Blander du selv foder, er det allerede nu en god ide, at tjekke om de stikkontakter der er i male- blanderummet, er af den sikre slags.

Og hvad er det så, kan du med rette spørge?

Det er stikkontakter, der er sikret sådan, at der ikke kan springe gnister ud af dem. Det kan nemlig være farligt i et foderrum, hvor der er meget støv.

Er du i tvivl så få din elektriker til at se dem efter.

Skal du have lavet en APV så ring til

Mogens Bækgaard
Tlf: 96 15 30 21 eller

Henning Bang

Tlf: 96 35 11 81

Drægtighedsscanning

Skanning:

SvineXperten råder over 3 ultralydsscannere. Kontakt dit lokale kontor og få aftalt en scanning, her er der virkelig spilddage at spare!

Hvordan testes ?

Vi benytter en to dimensional billedscanner, som i følge meddelelse nr. 486 fra Den rullende afprøvning har en høj sikkerhed på test mellem 24 dage og 54 dage efter løbning.

Hvor ofte skal der testes ? Vi anbefaler individuelt besøgsinterval, der er tilpasset den enkelte besætnings behov.

Ved mange spildfoderdage eller lav faringsprocent anbefales test hver 4. eller 5. uge.

Er der tale om et pludseligt opstået problem med mistanke om flere "ikke drægtige" søer i besætningen, anbefales et enkelt eller to besøg.

Drægtighedstest er desuden relevant ved køb af ejendom med besætning, så forudsætningerne for handelen er kendte.

I tabellen ses fortjenesten ved forbedring i spildfoderdage pr kuld ved forskelligt soantal. Notering 9.00 kr og marginal DB på 250 kr pr gris.

Spilforderdage​

200 årssøer​

4 dage​

12.300​

8 dage​

37.000​

12 dage​

62.000​

16 dage​

87.000​

Spilforderdage​

300 årssøer​

4 dage​

23.000​

8 dage​

60.800​

12 dage​

98.000​

16 dage​

135.000​

Spilforderdage​

400 årssøer​

4 dage​

34.000​

8 dage​

84.000​

12 dage​

135.000​

16 dage​

184.000​

Spilforderdage​

500 årssøer​

4 dage​

45.000​

8 dage​

108.000​

12 dage​

170.000​

16 dage​

232.000​

Spilforderdage​

600 årssøer​

4 dage​

56.000​

8 dage​

131.000​

12 dage​

206.000​

16 dage​

281.000​

Fodervejledning

Indhold

Fodervejledning er et fælles begreb, der dækker over rådgivning på følgende områder:​

  • Tilvejebringelse af foder
  • Kvalitetskontrol
  • Opbevaring af foder
  • Fremstilling af foderblandinger
  • Valg af fodernormer og udfodringsmetoder​

Styring af kvalitet

Konsulenterne ved SvineXperten aftaler grundlaget for foderplanlægningen med ejer, eller ansvarlig driftleder, hvor følgende elementer kan indgå:​

  • Foderdisponering.
  • Mængder og pris på tilgængelige foderstoffer.
  • Lagerkapacitet.
  • Fordeling af foderstoffer mellem dyregrupper
  • Foderoptimering
  • Analyser og normer
  • Optimeringskriterier
  • Foderrecept
  • Foderoptimering foretages i AgroSofts Winopti.
  • Konsulenterne vurderer næringsstofniveauet i optimeringen udfra fastsatte normer fra SEGES Svineproduktion
  • Foderbudget
  • Forventet foderforbrug til dyregrupperne
  • Budget som kan indgå i totalbudgettet for bedriften.

E-kontrol

E-kontrollen er et af de klassiske flagskibe i svinerådgivningen. Man kan næsten anføre, at alle discipliner udgår herfra, og produktionsopgørelsen er ofte et særdeles godt diskussionsoplæg.

E-kontrollen danner grundlag for:​

  • Produktionsstyring
  • Løbelister
  • Faringslister
  • Fravænningslister
  • Vaccinationslister
  • Planlægning og målsætning
  • Budgetlægning (Produktionsbudget)
  • Opnået produktivitet
  • Mulig produktivitet ved forskellige tiltag
  • Bidrags-/resultatopgørelser
  • "Produktionskontrol"
  • "Produktionsresultat"

Det ses med tydelighed, at E-kontrollen selvfølgelig må have anden end streng svineproduktionsmæssig interesse.

Produktionsopgørelse:

Produktionsopgørelsen bygger på registrering af de daglige hændelser i besætningen suppleret med statusopgørelser. Eksempler herpå er faringer, fravænninger, omsætning af dyr og foderforbrug. Registreringen bygger primært på tid og mængder, og i mindre grad på kroner.

Dataregistreringen foretages i SvineXperten af kunden, men i visse tilfælde udarbejdes status i et samarbejde mellem driftleder og konsulent.

Præsentation af resultaterne foregår altid ved skriftlige kommentarer, med mindre det specifikt frabedes af kunden. Ligeledes følges præsentationen altid med "Produktionsresultat" eller "Produktionskontrol", herom siden.

De skriftlige kommentarer kan omfatte:

  • Konkrete muligheder for forbedringer.
  • Afvigelser i forhold til egne mål og besætninger med tilsvarende produktionsforhold.
  • Opfølgning på igangsatte handlinger og resultater foretages ved kommentering af næstfølgende produktionsrapport. Ved eventuel besætningsgennemgang spørges til hvilke tiltag, der er iværksat.

Konsulenten kan vælge at supplere med rapporter fra "Rapportgenerator", "Resultatindikator" og andet materiale med henblik på hurtig problemløsning eller anden illustration.

​​Produktionsstyring

Indhold:

Formålet med produktionstyring er at fremskaffe og bearbejde data, der bruges som taktisk beslutningsgrundlag for driftlederen i en given besætning.

E-kontrollen har altid i sin historie rummet et element af sammenligning. Det kan anføres, at der ikke findes 2 ens landmænd, men der vil altid bestå et ønske om kendskab til det "mulige" eller "almindelige".

En landmand har som udgangspunkt et behov for at sammenligne sig med kolleger, der enten glimrer ved stor dygtighed eller stor lighed med den aktuelle bedrift.

Den generelt gennemførte E-kontrol giver et fingerpeg om det teknisk mulige ved gennemsnitsbetragtninger.

Når E-kontrollen gennemføres for den enkelte besætning, vil der altid på forhånd være indlagt en plan for den ønskelige/mulige produktivitet og produktionsmængde.

Opgaverne bliver som følger:

  • Målsætning/planformulering (eks. så mange grise/årsso, så megen daglig tilvækst etc.)
  • Dataindsamling og -behandling. I kraft af det integrede EDB-programmel bliver dataregistreringen den samme som ved "Produktionsopgørelse".
  • Styringshjælpemidler. Styringslister med forventede faringer, fravænninger, løbninger og vaccinationer er eksempler.
  • Ved specielle problemer iværksættes "Rapportgenerator" for at klarlægge årsagsforhold.

Styring af kvalitet

Planen udfyldes i samarbejde med landmanden og kan laves som "vision" med udgangspunkt i det teoretisk opnåelige resultat. Der kan også være tale om en realistisk plan, der har nøje sammenhæng med budgettet og produktionsanlæggets øjeblikkelige beskaffenhed.

Dataindsamling og -behandling

Data indhentes som hovedregel ved driftlederens daglige registreringer, og der er tale om de samme data som til "Produktionsopgørelse" med samme indkaldelsesprocedure.

De væsentligste afvigelser fra denne procedure findes i rådgivernes deltagelse ved statusopgørelserne.

Vurdering

E-kontrollen afleveres med rådgiver bemærkninger, økonomirapport og et sammenligningsblad med områdegennemsnittet. På sammenligningsbladet er der ligeledes beregnet økonomiske konsekvenser af forskellige driftsændringer og korrektionstal til gødningsregnskabet. Personalet ved SvineXperten vurderer rigtigheden af de indtastede data. Denne vurdering er baseret på faglig viden om normalværdier. Fejl, der ikke kan findes årsag til, og unormale værdier af væsentlig betydning for opgørelsens resultater, fører til bemærkning i forbindelse med de nævnte medfølgende skriftlige kommentarer.

Fjernsupport af PC

Hvis du ønsker fjernsupport på din PC ringer du først op til din foretrukne rådgiver hos SvineXperten, og derefter klikker du på linket. Herefter downloades et lille program på din PC, og du skal vælge "Åbn" eller "Kør", når dialogboksen dukker op!

Din rådgiver vil herefter forsyne dig med den nødvendige information for at gennemføre opkoblingen!​

Smågrisekontrakter

SvineXperten assisterer gerne i udformningen af smågrisekontrakter.

Kontakt din rådgiver for nærmere information.

Sundhedsrådgivning

Ingen omtale i øjeblikket.

Erstatningsopgørelser

Indhold

Erstatningsretten bygger på en række grundprincipper, som alle skal være opfyldt for at nogen eller noget kan pålægges erstatningsansvar:​

  • Princippet om forsætlighed eller grov uagtsomhed hos formodet skadevoldende part.
  • Princippet om årsagssammenhæng.
  • Graden af egen skyld.
  • Pligten til begrænsning eller standsning af tabet/ulykken.
  • Bevisbyrden hviler på skadelidte
  • Styring af kvalitet.

Handlingsrækken i erstatningssager er vanskelig at beskrive. Eksemplets virkning til illustration er sandsynligvis mere anvendeligt på dette område. Nedenfor er angivet proceduren ved foderfejl, og der kan umiddelbart sluttes analogt til andre situationer.​

  • Ved mistanke skal der gribes ind straks. Symptomer som ædevægring, svineri omkring truget, adfærdsforandringer, stort vandforbrug bør sætte gang i alarmklokkerne.
  • Hurtig reaktion er af væsentlig betydning for retsmulighederne. Dyrlæge, konsulent, en repræsentant for foderleverandøren og eventuelle aftagere af dyr fra besætningen tilkaldes, så alle er til stede på én gang.
  • Fodringen med det mistænkelige foder skal ophøre øjeblikkeligt, dog under hensyntagen til dyrenes almindelige behov for fodring.
  • Der reklameres telefonisk overfor sælger, og derefter følges op med skriftlig klage.
  • Foderpartiet under mistanke må ikke fjernes fra ejendommen før, der er udtaget retsgyldig prøve. Betingelserne for retsgyldighed bør drøftes med konsulent og/eller dyrlæge.
  • Det under punkt 1 nævnte besøg benyttes til gennemgang af dyr og anlæg efter en nøje beskrevet fremgangsmåde for både konsulent og dyrlæge.
  • Under besøget fastlægges også behovet for prøvetagning. Fordeling af omkostninger ved prøvetagning, samt udpegning af institutioner til gennemførelse af diverse analyser gennemføres også.
  • Der drøftes herefter muligheden for hurtig afslutning af sagen. Et forlig.
  • Både konsulent og dyrlæge udfærdiger rapport skriftligt.
  • Hvis leverandøren ikke umiddelbart vedgår erstatningsansvar, eller sagen ikke kan afsluttes ved forlig, så opgøres det foreløbige tab. Der fremsættes krav mod sælger med forbehold for følgevirkninger.
  • Uanset om foderet er skadeligt eller ej, vil en overskridelse af gældende latituder for træstof, råprotein og FEsv gøre køber berettiget til et nedslag på 5% i prisen.
  • Bevisbyrden hviler på køberen, når det gælder:
  • Mangler ved foderet.
  • Sammenhæng mellem de produktionsmæssige problemer i besætningen og fodringen med det mangelfulde foder.
  • Køber har altid pligt til at begrænse skaden videst muligt. Hurtig reaktion er derfor af yderste vigtighed.

Det er ligeledes særdeles presserende, at alle parter i en eventuel voldgift eller retssag er til stede ved det første besøg og i vurderingen af skadens omfang.

Den sidste forholdsregel tjener til sikring af de vurderende parters mulighed for en samlet retfærdig vurdering. Der vil sandsynligvis være visse interessekonflikter, når besigtigelsen som beskrevet i punkt 1 gennemføres.

Lignende handlingsmønstre anvendes ved:​

  • Levering af sygdomsbefængte avlsdyr, smågrise eller lignende.
  • Brand.
  • Fejl ved byggeri eller urimelige overskridelser i pris, tid og materialeforbrug.
  • Forkert leveringsrækkefølge af avlsdyr eller anden risikofyldt færdsel i og omkring produktionsanlægget og hermed erkendt skade.

Tabets opgørelse

I reglen vil E-kontrollen være redskabet til fastlæggelse af produktivitetstabets økonomiske størrelse, men "Teknisk Budget" kan ligeledes komme på tale.

Parterne vil afhængig af situationen fastlægge hvilke metoder, der er anvendelige til løsning af sagen.

Farestaldsmanagement

Kontakt Anders Espersen på 20 34 20 74 eller Pernille Christensen på 96 35 11 86 for mere information.

Byggevejledning

Byggeri, staldindretning

Et driftsikkert produktionsanlæg, som passer til dig og din families ønsker om svineproduktion, hvor der er en god sammenhæng mellem investering og det økonomiske afkast, er ofte ønsket når I bygger.

Ved at vælge Midtjysk Svinerådgivning får du:

  • En erfaren og uafhængig sparringspartner, hvormed du kan afprøve dine egne ideer, og som vil give dig nye vinkler og muligheder for dit projekt.
  • Et team af specialister der kan indrette stalde og produktionsanlæg som er optimeret efter dine og grisenes behov.
  • En svinefaglig indgang til dit staldbyggeri som er grundlaget for det videre projekt uanset om det sker via bygningskontoret eller totalentreprenør.

Vi tilbyder ved nybyggeri og renovering af svinestalde:

  • At være sparringspartner i idé- og planlægningsfasen.
  • At udarbejde produktionsplanlægning og dimensionering
  • At udarbejde skitseforslag med placering og indretning af de enkelte stalde i forhold til hinanden.
  • At udarbejde prisoverslag
  • Aflusning af fejl og mangler ved det endelige projekt
  • Kontakt Niels Chr. Dørken mobil 40 95 16 83

Arbejdsmiljø i svinestalde

Arbejdsmiljø:

ArbejdsPladsVurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering er et ord, landmænd kommer til at kende indgående i de kommende år. Den nyeste arbejdsmiljølovgivning fra 1997 indebærer, at alle landmænd med ansatte medarbejdere skal have gennemført en skriftlig ArbejdsPladsVurdering (APV).

Såfremt der er 5 eller flere ansatte skal denne APV være gennemført inden udgangen af 1998. Hvis antallet er 4 eller derunder, skal APV´en være gennemført inden udgangen af år 2000.

Ved landbrug med 5 ansatte og flere skal der desuden oprettes en sikkerhedsorganisation. Kontorerne i Thisted, Skive og i Viborg råder over et gennemarbejdet materiale, der bærer titlen "ArbejdsPladsVurdering mv. på landbruget.

Materialet er fremstillet på en sådan måde, at man som landmand selv er i stand til at gennemføre sin APV, som loven da også foreskriver. Hertil kommer, at kontorene kan bistå ved udarbejdelsen af den del, der omfatter svinestaldene.

Arbejdstilsynet har for de kommende år lagt en strategi, der inddeler erhvervene i 3 grupper:​

  • Dem, der har orden i tingene.
  • Dem, der skal hjælpes (af arbejdstilsynet).
  • Dem, der skal jages rundt i manegen med påbud, inspektion og tvang.

Som erhverv betragtet, er det klart at foretrække at tilhøre den første gruppe, men valget er da frit!

Unges arbejde

Til tider er der ofte et ønske om udvidelse, og når mulighederne gås igennem falder talen ofte på fornøden arbejdskraft. Der er lavet adskillige projekter, som baserer sig på hjælp af en "skoledreng".

Det er dog visse arbejder, som en "skoledreng" aldrig kan benyttes til:

Kemi:

Er den ansatte under 18 år, kan vedkommende ikke beskæftige sig med stoffer, der er ætsende, giftige, kræftfremkaldende, allergifremkaldende eller som indeholder organiske opløsningsmidler. Stoffer med orange mærker.

Visse rengøringsmidler er dog undtaget, som eksempelvis sæber.

Reglerne gælder desuagtet, at den ansatte udstyres med foreskrevet beskyttelsesudstyr.

Hviletid/arbejdstid:

Arbejdstid for: 13 - 14 årige 15 - 17 årige, der ikke er gået ud af 9. Klasse 15 - 17 årige, der er gået ud af 9. Klasse

Skoledag 2 timer pr. dag 2 timer om dagen 8 timer om dagen

Skolefridag 7 timer pr. dag 8 timer om dagen 8 timer om dagen

Skoleuge 12 timer om ugen 12 timer om ugen 40 timer om ugen

Skolefri uge 35 timer om ugen 40 timer om ugen 40 timer om ugen

Pause 30 minutter, når arbejdstiden er på mere end 4½ time 30 minutter, når arbejdstiden er på mere end 4½ time 30 minutter, når arbejdstiden er på mere end 4½ time

Hvileperiode 14 timer 14 timer 12 timer

Aften- og natarbejde Må ikke arbejde i perioden kl.2000 til kl. 0600 Må ikke arbejde i perioden kl.2000 til kl. 0600 Må normalt ikke arbejde i perioden kl.2000 til kl. 0600, men der visse undtagelser*.

Fridøgn 2 døgn om ugen** 2 døgn om ugen** 2 døgn om ugen**

* I landbruget må unge, der er fyldt 15 og gået ud af 9. Klasse, udføre staldarbejde fra kl 0400, men så aldrig senere end kl. 1900.

** Er den ansatte under 18 år, skal vedkommende have mindst 2 fridøgn om ugen, der helst skal ligge sammen. Den ene fridag skal normalt være en søndag. I landbruget er det dog muligt, at unge, der er fyldt 15 og som er gået ud af 9. klasse, kan udskyde de egentlige fridøgn, men dette skal siden afspadseres.

Det ene fridøgn kan også omlægges til et andet tidspunkt, hvor det skal ligge sammen med den daglige hviletid.

Fysik:

Almindeligvis må der ikke løftes mere end 12 kg. Kan løftet foretages over hoftehøjde, og der løftes under gode forhold; plant gulv og tæt ved kroppen osv., så må der løftes op til 25 kg ad gangen.

Skubben med eksempelvis fodervogne og kørsel med trillebør er grænsetilfælde, som under en eller anden form også indebærer et løft.

Med traktorer er der særlige regler, men maskiner må som hovedregel ikke betjenes af personer under 16 år.

Med enkelte undtagelser gælder disse regler både eget og andres afkom!

Der er desuden tilsynspligt hos arbejdsgiver og eventuelle voksne arbejdsledere.​

Elektriske installationer

Svineproduktionens succes i Danmark bygger på en meget høj grad af mekanisering. Lave produktpriser er opnået ved hjælp af udskiftning af menneskelig arbejds kraft til fordel for maskinel.

Den indengårds mekanisering var i første omgang baseret på vind-, damp- og forbrændingsmotorkraft, men i dag er drivmidlet næsten udelukkende elektricitet...

Elektricitet er i selv ikke hovedproblemet, men styringen af mekanikken er også automatiseret. Styrer man altid automatikken...?

Alle i svineproduktionen beskæfti ger sig med elektriske indretninger, og hvad siger så lovgivningen om det i forhold til arbejdsmiljø?

I bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet nr. 561 og elrådsmeddelse 4/19 88 fremgår det, at alle maskiner med bevægelige dele skal være forsynet med en reparationsafbryder, der effektivt afbryder strømmen.

Denne reparationsafbryder skal endvidere være forsynet med en låseanordning, der låser afbryderen i afbrudt stilling! I praksis vil et CEE-stikdåsesæt for hver elmotor (gælder op til 16 amp.;konsultér elektriker) være den billigste og mest effektive løsning. På denne vis er man i hvert fald ikke i tvivl!

Reparationsafbryderen bør så vidt muligt sidde på selve maskinen, men er dette ikke muligt, skal den sidde højst 10 m væk og i samme lokale. Hertil kommer, at maskinen skal forsynes med et skilt, blå bund med hvid tekst, der påbyder brug af afbryderen ved indgreb i maskinen.

Nødstop skal placeres på alle maskiner, der af arbejdsstekniske grunde ikke kan indrettes eller afskærmes, så risiko for personskader er udelukket. Nødstoppet skal placeres ved farestedet og ikke på en styringstavle. Et nødstop er en gul kasse med en rød paddehatformet afbryder.

Der er mange, der anfører, at udvidelse er en overlevelsesbetingelse i landbruget. Mange bedrifter er udvidet i kraftig grad og ofte i flere omgange. Denne udvikling medfører, at uoverskuelighed i elinstallationerne bliver reglen og ikke undtagelsen.

Hvordan sikres nye medarbejdere, nye ejere eller for den sags skyld; vikarer, at der kan handles hurtigt og korrekt, således at uregelmæssigheder ikke udvikler sig til ulykker?

Dette er da tankevækkende...

Er der tvivl, så kontakt bygnings-, maskin-, svineproduktionskontor eller elektriker!

Produktionsbudget

Indhold

Produktionsbudgettet anvendes oftest som delbudget i et samlet budget for bedriften. Produktionsbudgettet fremstilles også i forbindelse med E-kontrol, hvor produktionsbudgettet danner udgangspunkt for "Produktionskontrol".

Formålet med omtalen her er at vise de involverede afdelingers klare arbejdsfordeling, når produktionsbudgettet indgår i bedriftens samlede budget.

Formålet er også at vise de involverede afdelingers klare ansvarsfordeling.

Formålet er ligeledes at sikre fastlæggelse af retningslinier for budgettets udarbejdelse på områder, hvor der kan være tvivl om fremgangsmåde og indhold.

Ansvar

Svineproduktionsafdelingen, SvineXperten, har ansvaret for (svine)produktionsbudgettets indhold og bemærkninger.

Regnskabsafdelingen har ansvaret for det samlede budget samt for koordinering af produktionsbudgetternes udarbejdelse.

Styring af kvalitet

Budgettets start

Ved fremstilling af samlet budget for bedriften kontakter regnsskabsafdelingen eller pågældende landmand svineproduktionsafdelingen. Der aftales tid for produktionsbudgettets forelæggelse, og for hvilke(n) periode(r), det skal dække. Ved behov udleveres ejendomskontoplan på diskette fra regnskabsafdelingen til SvineXperten. Det forudsættes hermed, at svineXperten disponerer over alle relevante kredskontoplaner.

Hvis der fremstilles produktionsbudget for planteavlen, anvendes relevante mængder fra planteproduktionsbudgettet i svineproduktionsbudgettet. Planteproduktionsbudgetter udarbejdes altså før svineproduktionsbudgettet.

Priser, eksterne som interne, fastlægges én gang årligt ved samlet møde med repræsentanter fra alle afdelinger. Dette møde indkaldes på regnskabsafdelingernes initiativ. Der kan anvendes andre priser, hvis der er tale om kendte priser, eller såfremt kunden specifikt anmoder herom. Afvigelser i aftalte priser fører til bemærkning.

Budgettets udarbejdelse

Priserne, der anvendes i produktionsbudgettet, er som nævnt en aftale mellem landmanden og svineproduktionsafdelingen. Svineproduktionsafdelingen budgetterer kun efter aftale særskilt efterbetalingen i december måned.

Differentiering af købs- og salgspriser aftales eventuelt med landmanden, og herom gøres bemærkning.

Produktionsniveauet/princip fastlægges ved aftale mellem svineproduktionskontoret og landmanden. Her vil en eventuel E-kontrol være af overordentlig stor betydning.

Foderkøb budgetteres på forbrugsmåneder. Mængder angives i FEsv og kg. Forbrug af eget korn føres med "pris", efterfølgende må regnskabskontoret eliminere denne likviditetsfejl.

Diverse stykomkostninger budgetteres af svineproduktionsafdelingen. Omkostningerne omfatter:​

  • KS og produktionskontrol
  • Dyrlæge og medicin
  • Diverse omkostninger svin

Regnskabsafdelingen budgetterer energiomkostninger. Svineproduktionsafdelingen kan fordre oplysninger om disse beløb til brug i "Produktionskontrol".

Besætningsforskydninger opgøres og prissættes af SvineXperten, idet disse størrelser ved forskellige produktionsstrategier kan antage højst mærkværdige forløb.

Besætningsstørrelsen primo fastlægges sammen med landmanden eller hans regnskabskontor. Svineproduktionskontoret indsætter besætningsværdien primo, og estimerer følgelig ultimo.

Landmanden bør så vidt muligt selv deltage direkte i "Produktionsbudgettets" udarbejdelse, og inden landmandens komme, laves der et udkast, som så drøftes.

Produktionsbudgettets aflevering

SvineXperten kan aflevere produktionsbudgettet direkte til landmanden med konsulentbemærkninger med mindre, landmanden specifikt frabeder sig bemærkning. Oftest vil bemærkningerne dog gå via respektiv regnsskabsfører, som modtager disse elektronisk. Produktionsbudgettet er hermed klar til direkte at indgå i ejendommens samlede budget.

Budgetbemærkningerne skal som minimum indeholde konsulentens kommentarer til de væsentligste budgetforudsætninger som eksempelvis effektivitetsniveau og prisforhold. Det vil i høj grad være relevant at henvise til tidligere perioders produktionsopgørelser/E-kontroller.

Eventuelle forbehold til budgettet fremgår ligeledes af bemærkningerne.

Produktionsbudgettet afleveres på diskette, CD-ROM eller via fælles EDB-netværk til regnskabsafdelingen.

Papiranaloger kan fordres efter behov.

Rettelser

Foretager regnskabsafdelingen rettelser til likviditetsbudgettet vedrørende svineholdets virkning, skal produktionsbudgettet ikke nødvendigvis rettes, men SvineXperten skal mindst informeres om, hvilke rettelser, der er foretaget.

Svineproduktionsafdelingen vil herefter forbeholde sig ret til frasigelse af ansvar for det pågældende produktionsbudget eller dele heraf.

Ejendommens samlede budget

Regnskabsafdelingen laver ejendommens budget færdigt, kommenterer budgetresultatet og afleverer budgettet til landmanden.

Budgettet findes kun i regnskabsafdelingen, men produktionsbudgettet findes også i svineproduktionsafdelingen.

Budgetopfølgning/-kontrol.

Budgetkontrollen tilstræbes foretaget af regnskabsafdelingen og svineproduktionsafdelingen, med mindre landmanden specifikt frabeder sig deltagelse af fagrådgiver. Der bør anvendes "Produktionskontrol" fra E-kontrollen, hvis denne gennemføres.

Kan intet af ovenstående gennemføres, og der forekommer væsentlige afvigelser fra budgetteret DB (eks. > 10 %), skal svineproduktionsafdelingen informeres herom.

Fakturering

Fakturering for produktionsbudget; svin og dettes opfølgning foretages af SvineXperten.

Regnskabsaflevering/ Spar - 2 / Serviceeftersyn

Indhold

Driftsregnskabets aflevering kan med fordel gennemføres med brug af fagrådgivere. Den symbiose, der kan bestå mellem personerne bag opgørelserne af mængde- og pengeregnskaber, må i udstrakt grad kunne komme kunden til gode.

Styring af kvalitet.

Regnskabet tænkes afleveret til landmanden på dennes bedrift ved et møde mellem svineproduktionsrådgiver, regnskabsfører og mérbemeldte landmand.

En uge inden aflevering tilgår regnskabet svineproduktionsafdelingen sammen med tilgængelige analyser.

2 - 3 dage inden aflevering mødes regnskabsføreren med svineproduktionsrådgiveren med henblik på fastlæggelse af forløbet ved selve afleveringen. Ved dette møde diskuteres:​

  • Eventuelle E-kontroller.
  • Analysetal baseret på regnskabet
  • Kendskab til personlige og investeringsmæssige præferencer, samt kendskab til produktionsanlæggets beskaffenhed og historie udveksles.
  • Der udpeges driftsmæssige områder til umiddelbar forbedring af indtjeningen.
  • Der udpeges en eventuel mulig udviklingsstategi og der gøres anbefalinger.

Drøftelserne kan samles i et skrift "foreløbige kommentarer" til driftsregnskabet, som efter behov udsendes med det samme eller efterfølgende.

Sammen med de foreløbige kommentarer kan der udsendes et forslag til dagsorden for selve afleveringen, som kan indeholde følgende:​

  • Fremlæggelse af svineproduktionsafdelingens kommentarer til dækningsbidraget, dets størrelse, dets tilstrækkelighed, dets umiddelbare forbedringsmuligheder og mulighederne for forbedringer på sigt.
  • Fremlæggelse af regnskabsafdelingens kommentarer til regnskabet i almindelighed.
  • Drøftelse af mulige indtjeningspotentialer ved en eventuel mulig strategi, og dennes medvirken til fremtidssikring af anlægget. Her aftales eventuelt et arbejdsforløb med henblik på implementering af de fremkomne idéer.
  • Landmanden skal ligeledes sikres mulighed for diskussion af såkaldt "bløde parametre" som arbejdstid, familieliv, hobbies og sociale relationer.

Afleveringen sluttes med fremstilling af "endelige kommentarer" til driftsregnskabet.

Efterfølgende...

De endelige kommentarer til driftsregnskab kan danne udgangspunkt for projektering af nybygninger, renoveringer, budgetlægning, eventuelle produktionsopgørelser, målsætningsbeskrivelse for bedriften og meget andet...

Systematisk problemløsning / besætningsbesøg

Indhold

Om et problem kan siges:

Et problem er et vanskeligt spørgsmål, som endnu ikke har fundet sit svar...

Systematisk problemløsning har til formål at finde de reelle problemer i en given besætning.

Typisk beskrives proceduren ved følgende faser:​

  • Undersøgelsesfasen
  • Afklaringsfasen
  • Konklusion
  • Opfølgning

Man kan sige, at E-kontrollen er en fortløbende undersøgelses- og afklaringsfase. I undersøgelsesfasen arbejdes der systematisk med at få listet alle mulige problemområder.

Under afklaringsfasen bliver problemområderne om muligt vægtet økonomisk og mulige årsager klarlægges. En anden vægtning efter andre værdier end økonomi er højst tænkelig...

I konklusionen, der både gives mundtligt og skriftligt (besøgsrapport), er der udarbejdet en handlingsplan med prioriterede tiltag og tidshorisont. Den skriftlige konklusion og elementer i besøgsrapporten kan udelades, hvis dette fordres af problemets natur.

Styring af kvalitet

Rådgiverne ved SvineXperten er specialuddannede i problemorienteret systematik.

Der kan umuligt gennemføres systematisk problemløsning i de tilfælde, hvor undersøgelsesfasen består af telefonisk meddelelse til kontoret. Rådgivningen får i disse tilfælde snarere karakter af nødhjælp.

Salmonellarådgivningen er et eksempel på systematisk problemløsning. Der kan benyttes checklister og instruktioner om disse findes.

Dernæst er SvineXperten i nært samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter og Danske Slagterier og der foregår til stadighed udveksling af erfaring svinerådgivningskontorerne i mellem.

Andre dyrearter

Vi sammensætter gerne foderblandinger til andre dyrearter, eventuelt af de på bedriften forekommende foderemner!

Rådgivernes brede erfaringsgrundlag og almene uddannelsesprofil tillader professionelle bud på ernæringen hos andre énmavede dyr end svin.

Andre forhold

Indhold

SvineXperten har samarbejdsflader med andre end medlemmer af Landboforeningerne og Familielandbruget i området. Der er sågar kontakter, der ikke er landmænd. Eksempler herpå:​

  • Grovvareforretninger
  • Slagterier.
  • Pengeinstitutter.
  • Skoler, herunder fagskoler, folkeskoler, gymnasieskoler etc.
  • Pressen.
  • Private revisorer

Styring af kvalitet

Personalet ved SvineXperten har en uddannelsesmæssig baggrund for håndtering af "andet samarbejde".

På områder, hvor der ikke er skabt præcedens, og hvor mulige interessekonflikter eksisterer, vil svineproduktionsudvalget, efter henstilling fra SvineXpertens personale, tage stilling ved de ordinære møder i dette udvalg.

Hold dig opdateret​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev i nedenstående formular og bliv opdateret på de seneste nyheder.

Kontakt Skive​

Resenvej 85, 7800 Skive

Ring til os: 96 15 30 20

Kontakt Thisted​

Silstrupparken 2, 7700 Thisted

Ring til os: 96 18  57 97

Kontakt Aalborg

Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV

Ring til os: 96 35 11 80